Ny projektleder på Vitec holdet

Vi ønsker Anette Juul Larsen velkommen på Vitec holdet, hvor hun den 1. januar 2017 startede som projektleder.

Hos Vitec skal Anette være med til at sikre fortsat fremdrift i projekter, der håndterer nyudvikling af forretningsmæssig og teknisk karakter. Anette tager fra starten fat på et allerede igangsat 2017 projekt, nemlig CRS med PORTMAN Report Designer, der er et nyt rapporteringsværktøj, som de første kunder kan implementere i løbet af året.

anettejl

Om Anette 
Anette har 19 års erfaring inden for softwareudvikling og projektledelse; 12 år som softwareudvikler, efterfulgt af 7 års erfaring som projektleder af IT projekter inden for forskellige brancher.

Med Anettes ansættelse sikrer vi, at Vitec fortsat fastholder kvalitet og rettidig levering af vores projekter og leverancer.